| Show
Kan man grine en onsdag ? Og måske
mere relevant: Kan man grine en onsdag sammen med fyrre
fremmede uden at være beruset ?
Svaret på onsdagsspørgsmålet
bliver nok et ved-ikke! Men tilskuerne til BaggårdsTeatrets
første vovede onsdagseksperiment med performancekunstnerne
Pernille Koch og Erik Pold var fynske og lidt fidele,
så vi klappede gerne underholdningsbarometret op
på et par grader mellem lidt underholdende og meget
underholdende. (...)
Skal det dristige initiativ lykkes,
er det dog os, publikummet, som ikke
måskjule vores bdehags- og mishags ytringer. Havde vi givet aktørerne
lidt at arbejde videre på i deres improvisationer, var aftenen
nok resulteret i mere forsorne end forlorne grin. Vi var simpelthen for
pæne, for sobre, for høflige, for venlige. Med andre ord
for kedelige!
Så det kan kun blive bedre, når
Pernille og Erik om en uge igen stiller sig op på den
lille foyerscene for at lade onsdagen vokse til noget
andet og mere end blot at være skilledagen mellem
to weekender.
(...) Derfor var det også aftenens
gæst, Miss Fish - et androgynt væsen i guldlamé kjole,
mod hanekam, muskuløse overarme, grå tient,
sorte læber og en glitrende stribe malet over de
rødrandede øjne - som blev aftenens redning.
Fisken sprællede nemlig. Og fisken havde forberedt
sine indslag og sine sange.
BaggårdTeatret Rottefælden,
Svendborg
Onsdagene 11.2, 18.2, 15.2 og 3.3 kl. 20
Billet: 35 ved indgangen. |